Pædagogisk bagdør

Når vi snakker om det pædagogiske friluftliv, så bliver vi også nødt til at arbejde med at sikre, at der er en pædagogisk bagdør. Dette betyder, at der er mulighed for, at alle børn kan være med i den aktivitet, som der er planlagt. Det gælder derfor ikke om, at barnet skal tilpasses aktiviteten, men derimod om, at aktiviteten skal tilpasses barnet. Det gælder altså om at inkludere alle, altså en plan b, der gør, at alle børn/unge/borgere kan være med, selvom de er på forskellige niveauer rent fysisk og psykisk.

Vi har dannet 2 aktiviteter, hvor vi har lavet et forsøg på pædagogisk bagdør:

I hjørnelegen havde vi sat udfordringer op ude på banen, samtidig med, at de var bundet sammen om fødderne. Her gav vi muligheden for, at de kunne gå over en af udfordringerne, da dette var nemmere end at gå under den. Vi pressede dem heller ikke til at være med, men de måtte selv vælge.

I redskabsrundbold var det igen det samme, her fik deltagerne mulighed for at løbe uden om udfordringerne, gå ud midt i legen og komme inde igen, eller være opkaster i stedet for at være med på et af holdende, så de stadig følte sig som en del af spillet.   

NUZO/Stilladsering

Velkommen til igen. Der er ny og spændende læsning nedenfor :)

NUZO/Stilladsering

For at forstå ”stilladsering”, er vi nød til at se på, hvad begrebet ”den nærmeste udviklingszone’” betyder. Den russiske psykolog Vygotskij, som er opfinder af begrebet påpeger, at NUZO er ”forståelsen af skolebørns udvikling og den pædagogiske praksis i forbindelse med denne udvikling” 

Kort forklaret finder vi på den ene side et ”område”, hvor eleven selvstændigt udfører f.eks. opgaver, eller handlinger. På den anden side finder vi et område, hvor eleven kun kan udføre opgaver, eller lign, hvis det sker under vejledning af en lærer, eller en mere vidende person. Den ”zone”, der er mellem de to områder beskrives som den nærmeste udviklingszone. Området mellem det jeg kan nu (fagligt, socialt og personligt) og det jeg kan i samarbejde eller med støtte fra andre.

Når en elev skal lære nyt, er det pædagogens opgave, at definere udfordringer af passende sværhedsgrad for eleven, så eleven gradvist bevæger sig igennem Den nærmeste udviklingszone og i stadigt stigende grad bliver i stand til at varetage, eller udføre en ønsket (tilsvarende) opgave. F.eks. hvis et barn ikke kan forstå en matematisk opgave, men godt kan hvis den voksne hjælper (”prøv at forstå opgaven således”). Barnet lærer derigennem strategier til selv at kunne få løst opgaven. Den proces, som den voksne udfører, når han eller hun f.eks. hjælper med matematikopgaven kaldes ”stilladsering”. Dette begreb blev defineret af Jerome Bruner i 70’erne (Wood, Bruner, Ross (1976). Der sættes et usynligt stillads op, som støtter barnet, så længe barnet har brug for det. Stilladsering kan både være sproglig og understøtte sproglig udvikling, men kan også understøtte fysiske handlinger, som i eksemplet med matematikopgaven. Når barnet har lært at mestre en opgave selv, kan stilladset fjernes igen. Barnet har lært noget nyt og zonen for den nærmeste udvikling har flyttet sig

Flow - Optimal læring

Halløj igen. Er du i tvivl om hvordan du lærer bedst? Så se med her!

At skabe optimale lærings- og udviklingsbetingelser ved at sætte glæden på den pædagogiske dagsorden lader sig ikke at gøre uden at medinddrage flow-begrebet. Flow anses for at være en afgørende faktor hvis mennesket skal have muligheder for at opleve glæde og lykke. Vi værdsætter og jagter formlen på det sunde menneske, skønhed, penge eller magt; alene fordi vi forventer at det vil gøre os lykkeligere. Professor og psykolog Mihaly Csikszentmihalyi forskning peger på at de mennesker som lærer at styre de indre oplevelser vil også være i stand til at bestemme kvaliteten af deres liv, hvilket må siges at være det tætteste man kommer på lykke. 

Glæden finder vi ved at engagere os fuldt ud i enhver lille del af vores liv. Hvad er flow? Når vi vælger at inddrage glæden aktivt i den pædagogiske hverdag, er det det samme som at vælge livet. Ved at vælge det glade pædagogiske hverdagsliv vælger vi bevidst at sætte vores egen dagsorden. Flow er en behagelig fordybelsestilstand hvor mennesket er så opslugt udsigelige. At være i flow er selvforstærkende og har en høj dimension af sundhed, idet kontakten med vores kreative sider fremmer immunforsvaret, fordi vi bliver ”belivet”. Det er psykisk næring som giver livsenergi. Optimal frustration - Udfordringer som er for store – der ikke matcher vores kompetencer – får os til at føle utilstrækkelig. Vi skal dog ikke forsøge at nedbryde utilstrækkeligheden generelt, da vi derfor vil stræbe efter perfektion, hvilket kan skabe stressende/deprimerende situationer. Vi skal derfor finde en balance mellem positiv og negativ tænkning. En passende balance mellem udfordringer og kompetencer medvirker således til at fremme flow. 

Selvopfyldelsens profeti - Glæde er ikke noget som opstår på baggrund af held eller tilfældigheder. Glæde kommer af mennesker som har lært at styre indre oplevelser og dermed også er i stand til at bestemme kvaliteten af deres liv. Det kommer af hvordan vi fortolker begivenheder. Man skal i virkeligheden gå 100% ind for noget, da modet er genialt. – Der er kraft og magt i det. Det afgørende for at opnå flow og derved glæde i den pædagogiske hverdag er ikke så meget målet i sig selv, men ”ledestjernerne” målretter vores opmærksomhed og engagerer og investerer den i en opnåelig glædefuld aktivitet. Målet er imidlertid afgørende for at give aktiviteten mening og derved gøre den betydningsfuld. Så for at opleve flow er det nødvendigt at opstille mål for handlingerne. (f.eks. at blive ven med et andet menneske, at lære reglerne i fodbold etc.) For at opnå optimal flow for barnet er vi nødt til at involverer barnets engagement og lige nøjagtig udfordrer barnets kompetence. Det handler altså om organisering og struktur, men også om engagement og motivation hos pædagogen. Hvis barnet har svært ved at sidde stille skal vi udnytte nogle andre kompetencer barnet har. Er det dårligt til at forstille skal vi udnytte fysiske udfordringer etc.

Halløj derude!

Vi så småt ved at planlægge en tur for unge med ADHD. Formålet med med turen er at skabe nogle succesoplevelser for disse unge, så de kan få styrket deres selvtillid.Vi ønsker at skabe et rum, hvor de unge kan finde ro og koncentrere sig om kanoturen.

Måden vi har planlagt turen, er gjort ud fra SMTTE-Modellen som ses nedenfor.

Hvad kan smitte modellen à En slags huskeseddel

         Man kan sige, at med SMTTE-modellen er der ikke garanti for kvalitet i aktiviteten, det er måden hvorpå vi arbejder med den, der er bestemmende for, hvor det bringer os hen (kvaliteten).  Det er en måde, hvorpå kvaliteten i af pædagogiske praksis kan sikres og dokumenteres. 

Dog skal det siges at:

        SMTTE er en middel-tænkning og ikke et mål i sig selv

        Alle menneskelige processer er dynamiske

        SMTTE er procesorienteret

Her er vores forsøg med at arbejde med SMTTE-modellen

Målgruppe: à unge med ADHD

Aktivitet: à Kanotur

Sammenhæng: à Vores teori bygger på at unge med ADHD, har et højt stress niveau, og derfor ikke kan overskue for mange sanser på en gang.
Derfor vil vi forsøge at give de unge en oplevelse væk fra den stressede hverdag.

Mål: à Vi vil gerne forsøge at give de unge en behagelig oplevelse og give dem gode oplevelser i fællesskab med hinanden og os i naturen.  Dette kan blandt andet gøres ved sammenhold via koordination af padlen. Nogle af de mål der skal spille sammen er blandt andet koordination af padlen, samt det sociale sammenspil skal fungere. Derudover kan en mindre fejlkilde være, at de bliver stresset over at kunne falde i vandet.

Tegn: à Vi kan fornemme, vi er på rette vej, når de unge med ADHD begynder at samarbejde, og generelt har en god oplevelse med turen.

Tiltag: à Vores idé er at give de unge medbestemmelse/ansvar for, hvordan turen skal foregå, og hvad de selv gerne vil have ud af turen. Derudover skal vi sørge for, at de rette informationer kommer ud til de unge, så de er forberedt med hensyn til f.eks. varmt tøj og redningsveste.

Evaluering:à Evaluering vil ske kort tid efter eller i mens aktiviteten foregår.
Vi kan blandt andet evaluere ud fra kategorien ”tegn”, hvorved vi kan se, om de unge har fået noget ud af oplevelsen.
Derudover kan vi evaluere om, hvorvidt vi skal have flere eller mindre med på kanotur.

Vi vender snart tilbage, forhåbentlig endnu klogere og med nye pædagogiske tiltag.

28/05-2015 oprettelse af ny blog "Boys Gone Wild" pædagogo version

Halløj, og velkommen til jer derude! 

I dag tegner godt, det bliver en en god dag!
Gruppen er oprettet! i morgen er der studieaktivitet. "Synes godt om".

Følg med løbende, og i vil få jer et Shoooooow uden lige
Vi har valgt i gruppen at have fokus på " back to basic" i en pædagogisk sammenhæng. 

Navnet på det nye modul vi er i gang med hedder " Idræt og friluftsliv"